
PAKKELISTE
Udstyr og pakkeliste er noget, der konstant udvikler sig.
Jeg tror ikke, jeg i dag bruger et eneste stykke udstyr, som jeg havde med på min allerførste vandretur.
I løbet af årene har jeg fundet frem til, hvad der fungerer bedst for mig,
og det justeres stadig løbende, efterhånden som mine behov og prioriteter for komfort og vægt ændrer sig.

Det basale
De mest essentielle ting, som man ikke kan undvære på en vandretur:
- Rygsæk – Osprey Eja 48
- Telt – MSR Hubba Hubba NX
- Sovepose – Nordisk Selma -8° (udgået model)
(Kan komprimeres meget mere, end den er på billedet) - Liggeunderlag – Therm-a-Rest NeoAir XTherm
Ekstra udstyr i vintersæson:
- Fleece inderpose – Sea To Summit Thermolite Reactor Extreme, til ekstra varme i soveposen

Beklædning
Typen og mængden af tøj er meget individuel. Jeg prøver mig frem og skifter jævnligt noget ud. Du kan læse mere om mit vandretøj her.
I skrivende stund er dette min vandretursgarderobe.
Det jeg har på, mens jeg går:
- Fleecetrøje
- T-shirt
- Stroptop, uld
- Sports BH
- Løbetights – shorts om sommeren
- Underbuks
- Indersokker
- Vandresokker
- Vandrestøvler
Det jeg har med i rygsækken, pakket i en drybag:
- Drybag – Karrimor Dry Bag 10L
- Uldundertøj – nattøj og ekstra lag, hvis jeg fryser
- Fleecesokker – til kolde nætter
- 1 sæt ekstra inder- og vandresokker
- 2 par underbukser – det eneste, jeg skifter hver dag
- Dunjakke – bruger den primært i lejren om aftenen, og så danner den sammen med halsedissen min hovedpude om natten.
- Regntøj – bruges både mod regn og vind
- Kasket – bruges både mod sol og regn
- Halsedisse – bruges både om halsen og som hovedpudebetræk
Ekstra tøj i vintersæson:
- Uldundertrøje, langærmet – erstatter t-shirten
- Uldleggings – ekstra lag under løbetights
- Fleecejakke – erstatter fleecetrøjen
- Vanter og fleecepandebånd
- Softshellbukser – kun når det er meget koldt, erstatter de løbetights

Mad
Dette er, hvad jeg har med til en weekendtur fra fredag eftermiddag til søndag middag. Alt er samlet i en drybag:
- Drybag – Karrimor Dry Bag 5L
- 2 x aftensmad – fredag, lørdag
- 2 x morgenmad – lørdag, søndag
- 1 x frokost – lørdag
- Snacks – mængden afhænger af turens længde
Du kan læse mere om maden, jeg har med på tur her.

Køkkengrej
Dette setup passer til mit behov – jeg laver ikke kompliceret mad:
- Gryde – TOAKS Light Titanium 650ml Pot
- Brænder – MSR PocketRocket Deluxe
- Lighter
- Gas – 100g dåse passer ned i min gryde
- Ske – Sea To Summit Alpha Light L. Handled Spoon
- Kniv – Opinel No. 07 Round Edge
- Bøtte med skruelåg, 550ml – bruges både som kop og spiseskål (fundet i et supermarket)
- “Viskestykke” – en kvart stofble
Brænder, lighter, gas og viskestykke kan være nede i gryden. Bøtte, ske og kniv opbevare jeg i drybag’en sammen med maden.

Toiletsager
Småting til personlig pleje:
- Pung – hjemmelavet af en gammel drybag
- Tandbørste
- Tandpastatabs i pilleæske – miljøvenligt
- Saks
- Lille dåse med:
- Nål og tråd – til vabler og tøjreparation
- Sikkerhedsnål
- Negleklipper
- Pincet
- Hårelastik
- Neglefil
- Sportstape – til vabelforebyggelse
- Gaffa tape – til nødreperationer
- Tåbeskytter – til tæer med vabelrisiko
- Myggespray – kun med i myggesæsonen
- Solcreme – er med året rundt
- Håndcreme
- Læbepomade
- Ziplock-pose – alt flydende ligger i posen for en sikkerheds skyld.

Shit-kit
Det man skal bruge, hvis naturen kalder, og der er langt til næste toilet:
- Toiletpapir – i en ziplock-pose
- Vådservietter
- Skovl
- Plastikposer
- Plastikhandsker, engangs
- Håndsprit
- Tisseklud – hænger uden på rygsækken
Plastikposer og handsker ligger sammen med skovlen i dennes hylster.

Nød-kit
Mit førstehjælpssæt er ikke stort; jeg har kun det mest basale med på en weekend tur i Danmark. Der er aldrig langt til hjælp.
Derudover indeholder mit et sæt reserve-kontaktlinser:
- Pung – hjemmelavet af en gammel drybag
- Nødtæppe
- Smertestillende
- Plaster
- Renseservietter
- Elastikforbinding
- Komprimeret vaskeklud
- Flåttang
- Kontaktlinsekit – saltvandspipette, etui, 1 sæt linser

Elektronik
Alt mit elektronik ligger samlet i en lille drybag:
- Drybag – Sea To Summit 1L
- Powerbank – Goji 20.000mAh power bank
- Opladerledning
- Pandelampe – Black Diamond Sprint 225 Headlamp
- Pumpe – Flextailgear Tiny Pump (til liggeunderlag, en luksus ting, når man træt slå lejr efter en lang dag)

Diverse
Diverse ting, som jeg altid har med:
- Drikkedunk – Nalgene Wide Mouth 1 L
- Vandblære – Nalgene Cantene Flexible 1 L
- Siddeunderlag – til pauserne
- Bæltetaske – til ting, jeg bruger mens jeg går, som mobil og solbriller
- Regnslag til rygsækken – Osprey UL Raincover M
- Karabinhager – 2-3 stk hænger altid på rygsækken
- Tøjsnor – Sea to Summit The Clothesline
- Hundeposer – til affald
- Solbriller
- Klipklapper – til brug i lejren om aftenen
- Vandrestave – Karrimor Carbon Walking Poles
- Stol – Therm-A-Rest Trekker Chair Kit (luksus ting)
Jeg har lavet en pakkeliste, som du kan udskrive. Den indeholder de vigtigste ting til en weekend-vandretur og gør det nemt at pakke uden at glemme noget. Klik på linket for at downloade listen, og rigtig god tur!
Kunsten at pakke en rygsæk

Når man pakker rygsækken, er det vigtigt at tænke på vægtfordelingen. For at opnå den bedste komfort under vandringen pakker man efter princippet vist på billedet. Et forkert tyngdepunkt kan få tasken til at føles tungere og mere ustabil.
Man lægger soveposen nederst, derefter liggeunderlaget og tøj, og ovenpå dette, ind mod kroppen, placeres madposen og evt. teltet (jeg spænder det dog oftest udenpå tasken, specielt hvis det er lidt fugtigt efter natten). Alle småting og min dunjakke stopper jeg ned, hvor der er plads, væk fra ryggen. De ting, jeg bruger i løbet af dagen, og som jeg nemt skal kunne komme til, har jeg i låget og lommerne udenpå tasken – f.eks. snacks, vand og regntøj.
Husk også at stramme rygsækken godt til med kompressionsstropperne, så alting holdes på plads. Det kan nemlig skabe ubalance, når man går, hvis tingene flytter sig inde i tasken.