Hiking with Marie

Ruten

Stien går ud gennem Køge Ås, følger åen til Humleore og videre nord om Haraldsted Sø, ned til Ringsted.
De to stier er korte nok til at kunne gås på en dag eller med en enkelt overnatning halvvejs. De mødes i Humleore, ca. 4 km fra Borup station, så her kan man starte og gå i den retning, man ønsker.

80% af ruten er skov, natur og grusstier, 20% er to længere landevejsstræk samt et stykke igennem Køge by. Trods dette er det nok en af mine yndlingsruter. Landskabet er meget varieret og spændende.

Følg ruten på Komoot, klik her.

Fredag – 11 km

Turen starter på Køge Station. Gå ud af byen til Køge Ås og igennem et smukt stykke skov. Stien slår derefter en bue nord om vikingeborgen Borgring ad landevejen og ned igen til Køge Å. Følg åen igennem skov og mark til Spanager Naturlejrplads, hvor der slås lejr for natten.

Lørdag – 23 km

Fortsæt vandringen langs Køge Å. Den snor sig gennem landskabet til Humleore, hvor den har sit udspring. Her mødes de to stier, og man følger nu Ringsted Oplevelsessti videre gennem skoven og ud langs marker syd om Vigersted. Ved hundeskoven ligger en bålhytte, der er perfekt til frokosthvil.
Så kommer rutens kedeligste stræk: fire kilometer landevej, hvoraf halvdelen går langs den trafikerede Roskildevej. Ved Haraldsted Sø drejer man heldigvis fra igen og går ad en smuk sti langs søens nordlige bred til Vrangeskov. Her slår man lejr for natten. Der er flere muligheder for overnatning i shelters eller telt.

Søndag – 11 km

Ruten fortsætter langs søen og over dæmningen. Her drejer man sydover ned til Ringsted Å, som følges resten af vejen. I Ringsted kan man vælge at dreje fra ved Sorøvej, ca. 500m fra stationen, og slutte turen der.
Hvis man ønsker at gå Ringsted Oplevelsessti i hele sin længde, fortsætter man yderligere 2,5 km langs åen til Høm Mølle.

Køge Å Stiens mange broer

Stien krydser åen rigtig mange gange, og alle de søde små broer fortjener at blive fremhævet. Jeg har en forkærlighed for disse, og aldrig før har jeg gået en rute med så mange broer.

Overnatningsmuligheder

Links til info om pladserne.

1. Naturlejrplads Spanager – Anbefales til første overnatning.
2. Naturlejrplads ved Ejby Mose – 1 “først-til-mølle” shelter.
   • Ligger 2,5 km nord for stien og plads nr. 1, og vil gøre begge vandredage de km længere.
3. Oplevelsesstiens shelter – 1 “først-til-mølle” shelter.
   • Ligger på stien 1,5 km før plads nr. 4.
4. Vrangeskov – Anbefales til anden overnatning.
5. Vrangeskov Shelter – 2 shelters, kan bookes.
   • Ligger 500 m nord for stien. Hvis man ikke ønsker at sove i telt men foretrækker shelter, vil jeg anbefale disse.
6. Shelterplads Vest for Haraldsted Sø – 1 “først-til-mølle” shelter.
   • Ligger på stien 4 km efter plads nr. 4. Det ligger med den smukkeste udsigt ud over søen.

Naturlejrplads Spanager

Pladsen ligger lige på stien, og der er to shelters, muldtoilet og drikkevand. Selvom det ikke fremgår nogen steder, tænker jeg, at vandhanen er lukket om vinteren, da det bare er et fritstående vandrør.
Man kan ikke booke pladsen – her gælder “først-til-mølle”-princippet. Hvis begge shelters er optaget, er der fin plads til at slå et lille telt op.

Vrangeskov

Der er fri teltning i Vrangeskov, og langs søbredden kan man finde flere gode små lejrpladser. Husk at følge reglerne for fri teltning.
Jeg har mit lille yndlingsspot i skovens vestlige hjørne. Der er lige akkurat plads til ét lille telt, og det kan ikke ses fra stien.
Skal man slå to telte op, vil jeg anbefale, at man går ned til bådebroen lige syd for Det Gamle Traktørsted. Der har jeg ofte set telte.

Oktober 2023

Efterårsfarverne stod i fuld flor, og jeg ville ud at gå en tur i skoven.
Ringsted Oplevelsessti kender jeg og ved, at den går igennem et landskab, der ville tage sig godt ud i farverne. Men den er lidt kort, og jeg ønskede flere km, så jeg begyndte at kigge på Køge Å Stien. Sammenlagt gav de to stier den helt perfekte længde, og de få overnatningsmuligheder, der er, gik op i en højere enhed. Det var min første tur ad Køge Å Stien, og hvor er det en smuk rute. Den var virkelig spændende at gå, masser af variation og små overraskelser. Jeg kan mærke, at dette bliver en af mine yndlingsstier, og jeg glæder mig allerede til at gå den igen.

Skovene bød på ekstra udfordringer denne gang; der var rigtig mange væltede træer på grund af den seneste tids kraftige blæst og storm. Man måtte kravle over, under og uden om mange stammer, der lå hen over stien. Det var helt trist at se nogle af de kæmpestore træer ligge ned.

Traditionen tro gjorde jeg hold ved Mosehuset. Denne gang fik jeg smagt deres vildt lækre pandekager, og sammen med en kop varm kakao bliver det ikke bedre på en kold efterårsdag.

August 2022
– kun Ringsted Oplevelsessti

Da jeg ikke havde tid til en fuld weekendvandretur den måned, valgte jeg at snuppe oplevelsesstien med én enkelt overnatning i Vrangeskov. Det var anden gang, jeg gik den i sin fulde længde, men dele af den har jeg gået rigtig mange gange, da den nærmest ligger i min baghave.
Jeg tog bussen ud til Slimminge, gik op til stien og startede turen med en is i Mosehuset (det var varmt, og så må man godt).

Igen på denne tur havde jeg nogle helt særlige dyreoplevelser.
Ved et lille buskads legede to unge rådyr tagfat. Musestille stod jeg og smilede af de to i 5-10 minutter, inden legen tog dem ud over markerne.
Søndag tjippede et par egern rundt i træerne omkring mit telt, mens jeg spiste morgenmad. Det er underholdning i verdensklasse.

August 2018
– kun Ringsted Oplevelsessti

En dejlig varm sommerweekend gik jeg min tredje vandretur nogensinde.
Jeg var ikke særlig rutineret og planlagde derfor ikke særlig lange dagsstræk. Turen startede på Borup Station, hvor jeg gik ned til stiens start og overnattede på en campingplads. Lørdag havde jeg så bare små 15 km til lejrpladsen i Vrangeskov, og det var meget passende for mig dengang.

Turen bød på nogle vilde dyreoplevelser. Mit første møde med en snog – den slangede sig lige så stille hen ad stien. Men vildest var min lange stirrekonkurrence med en halvstor ugleunge. Den sad på en gren 2-3 meter fra stien, lige i øjenhøjde, og rykkede sig ikke, selvom jeg fandt kameraet frem. Det var fascinerende at komme så tæt på dyr, man sjældent ser.

Denne tur gav mig for alvor blod på tanden, og min vandretrang opstod.